Hvordan har du det?
Vigtigt spørgsmål! Måske et af de vigtigste. Men også et spørgsmål, som vi ikke stiller så tit. Eller får så tit. I stedet spørger vi “hvordan går det?” som virker helt anderledes. I hvert fald på mig som modtager af spørgsmålet.
For hvad er det egentlig, der bliver spurgt ind til? Hvordan går hvad? Hvad er det, at det lille ord “det” refererer til? Hvad er det, at spørgeren er interesseret i at vide noget om. Mit arbejde? Mit haveprojekt? Mine børn? Mit helbred? Og hvis vi nu svarer (hvad jeg i hvert fald tit gør) “det går godt” eller “det går fint”, hvad er det så egentlig, at vi fortæller med det svar?
Anderledes er det med spørgsmålet “hvordan har du det?” Her bliver det tydeligt, at spørgeren er interesseret i hvordan, jeg har det som menneske. Spørgsmålet inviterer til, at jeg vender blikket indad for en stund og mærker efter, hvordan jeg egentlig har det. Mærker efter hvordan der er på indersiden i det givne øjeblik.
Det kan lyde som om, at jeg er modstander af spørgsmålet “hvordan går det?” Det er jeg ikke. Men det er gået op for mig, at jeg reagerer meget forskelligt afhængigt af, hvilket af de to spørgsmål, jeg bliver stillet. Hvor det første (i hver fald i nogle sammenhænge) kan virke hurtigt, flygtigt og overfladisk, virker det andet mere nysgerrigt og nærværende.
At jeg er særligt optaget af det spørgsmål lige nu skyldes en samtale, jeg for et par dage siden havde med en medarbejder, der desværre har måtte trække stikket for en stund. Hun har igennem længere tid ikke haft det særligt godt og har oplevet en stigende grad af indre uro og flere og flere symptomer på stress. Noget af det handler om relationen til hendes nærmeste leder. Som hun til tider oplever utilregnelig og som hun grundlæggende ikke føler sig speciel tryg ved. Lederen virker ofte travl, distanceret, presset, irritabel og udsender signaler om, at medarbejderne helst skal holde sig væk fra hende. Af grunde som de ikke kender til.
En af de ting, hun fortalte i vores samtale, var, at hun ville ønske, at lederen ville være mere opmærksom, støttende og nærværende. Og lidt oftere stille spørgsmålet “hvordan har du det” både til hende og hendes kollegaer. Medarbejderen italesatte, at netop det spørgsmål ville give hende en bedre oplevelse af, at lederen interesserer sig for hende, bekymrer sig for hende og er der for hende i svære og bøvlede situationer på arbejdspladsen. Det ville gøre alverden for samarbejdet og arbejdsmiljøet.
Men det er også et spørgsmål, der kræver, at man som spørger er klar til at lytte. Det gør alle spørgsmål, men fordi vi spørger ind til et andet menneskes ve og vel, bliver det særlig vigtigt her. For hvis vi ikke er i stand til at give det nærvær og være der for den anden, så bliver spørgsmålet tomt og i værste fald ødelæggende for relationen, da modtageren af spørgsmålet hurtigt kan komme til at føle sig ligegyldig og følelsesmæssigt forladt.
Hvordan har du det” kan være magic words. Et magisk spørgsmål. Der kan få os til at føle os tættere forbundet til det menneske, der spørger. Der kan få os til at føle os trygge. Føle os mere trygge. Føle en større grad af tillid. Føle os noget værd som mennesker.
Så, hvordan har du det?