Størst af alt. Om kærlighedens natur – en boganmeldelse
Jeg er lige blevet færdig med videnskabsjournalist Lone Franks bog ‘Størst af alt. Om kærlighedens natur’. Jeg har egentlig hørt den som lydbog, indtalt af forfatteren, hvilket i sig selv gjorde oplevelsen nærværende og på en måde ret personlig. Jeg har hørt flere interviews og podcast med Lone Frank og kendte derfor hendes stemme i forvejen. Måske er det derfor, at jeg havde en følelse af at kende hende allerede. Eller også var det fordi, at jeg genkender mig selv i store dele af det, hun skriver om i bogen. Efterfølgende har jeg købt bogen, da jeg ved, at det er en bog, jeg vil vende tilbage til.
I bogen deler Lone Frank gavmildt ud af sine egne erfaringer fra kærlighedens univers. Hun fortæller om de gode, pinlige, fine, uventede, kortvarige, sorgfulde, sjove, alvorlige, lærerige, dybsindige, langvarige og ligeværdige møder og forhold, hun har haft gennem livet. Vi hører om op- og nedturene. Om samtalerne og skænderierne. Både dem der foregår i den ydre verden med de respektive partnere og de indre dialoger (og skænderier) Lone Frank har med sig selv over ting hun siger, gør og tænker.
Lone Frank deler også ud af andre oplevelser og erfaringer på den relationelle arena. Med moren, faren, broren, venner og bekendte. Hun fortæller hun om sin barndom og opvækst. Om alkoholisme, skilsmisse, dødsfald, utroskab, depression og om fravalget af at få børn. Det er på en og samme tid er sorgfuld og smertefuld læsning men også kilde til indsigt og læring. Alt sammen fortalt med stor nænsomhed og selvaccept men også med en form for humoristisk selvironi, der bidrager til en lethed også når bogen kredser om de svære stunder i livet. I hvert fald er det sådan, at Lone Franks stemme lander i mig.
Vi stifter i bogen bekendtskab med en hudløs ærlig forfatter, der ikke er bange for at vise fordomsfulde, arrogante, sårbare og sorgfulde sider af sig selv, hvilket er ekstremt befriende og med til at normalisere, at vi som mennesker også indeholder disse sider. Så selvom genkendelsen nogle steder vækker store og svære følelser, der kalder på selvregulering, selvindsigt og selvomsorg, så er det også det, der gør bogen levende og nærværende og det, der gør, at jeg følte mig set og spejlet som menneske.
En anden dimension, der i mine øjne gør bogen ekstraordinær, er Lone Franks eminente måde at inddrage videnskaben og integrere litteratur, forskningsstudier og samtaler med fagfolk om kærlighedens natur. Særligt fanges jeg af samtalerne med psykologen Asger Neumann, hvilket i lyset af min egen profession som terapeut nok ikke er så underligt.
I udforskningen af kærlighedens natur kommer Lone Frank omkring, hvor vi blandt andet bliver introduceret for, hvad hormonerne oxytocin, dopamin og vasopressin gør ved vores hjerne. Vi hører om børns trygge og utrygge tilknytningsmønstre til deres betydningsfulde voksne og får en kort indføring i tilknytningsteoriens vigtige betydning for vores evner til at knytte relationelle bånd senere i livet. Bogen beskæftiger sig primært med de relationelle bånd der opstår eller udebliver i forhold til potentielle partnere, men relationskompetencen og de relationelle processer er lige så relevante på alle andre af livet arenaer.
Sidst i bogen bliver vi indført i sorgens væsen. At sorgen som tema finder plads i bogen skyldes især at Lone Frank rammes hårdt, da hendes kæreste dør og hendes kærlighed pludselig bliver hjemløs. Lone Frank gør i bogen op med en forestilling om at sorgen er en faseopdelt proces, hvor vi bare skal “ud på den anden side” og med afsæt i moderne sorgforskning, præsenterer hun i stedet en forståelse af, at sorgen ikke skal anskues som en proces, der skal afsluttes, men i højere grad skal ses som en to-spors-model, hvor tabet og genoprettelsen skal finde plads side om side (i øvrigt en anskuelse forfatteren Majbritt Guldin har skrevet flere gode bøger og artikler om).
Bogen belyser tematikkerne med en kærlighedens natur som primær linse. Det har været en fornøjelse og til stor inspiration, at kigge med gennem Lone Franks linse. En inspiration som jeg nu vil bruge til at undersøge følelsernes betydning, tilknytningsteoriens påvirkning, neurovidenskabens opmærksomheder og sorgforskningens relevans i en ledelsesmæssig kontekst.
Bogen får mine bedste anbefalinger!